tirsdag den 27. januar 2015

Lørdag d. 22. marts 2014

Tog i fredagsbaren igen igår med veninde fra studiet. Håbede virkelig på at møde Bartenderen der, men havde skrevet med ham tidligere på dagen, hvor han havde meddelt at han ikke var sikker på at han kom, da han følte sig lidt halvsløj. Vi havde dog skrevet lidt om at jeg om ikke andet, altid kunne komme forbi ham senere på aftenen/natten hvis han havde fået det bedre. Fredagsbaren var ikke noget at råbe hurra for den aften, der var stop fyldt med super offensive fyre, og vi kendte næsten ingen. Efter at have afvist en flok desperate veterinærmedicin, skrev jeg til Bartenderen for at høre hvordan det stod til. Den der sløjhed var åbenbart aftaget for han sad nu og drak med en flok venner, og var snart på vej til en bar. Da hverken min veninde eller jeg gad være der længere, fik vi aftalt med Bartenderen at mødes med ham og hans venner på den bar de var taget hen til, da den lå i gåafstand fra hvor vi var. Så vi tog derhen og mødtes med dem, og hyggede os faktisk rigtig fint. Min veninde tog så videre efter nogle timer, da hun skulle mødes med en fyr hun så for tiden, og jeg blev der så med Bartenderen og hans venner.
Da det var begyndt at blive ret sent, spurgte Bartenderen om vi skulle tage hjem, og den var jeg selvfølgelig helt med på. Men lige da vi var kommet ud foran baren, fortalte han at en af de piger der havde været der inde, var en pige han havde datet indtil fornylig, og han kunne se på hende nu, at hun var ked af at han gik med mig, så han ville lige gå ind og snakke med hende. Det var så ok, men lidt efter kom han ud og sagde at det lige ville tage lidt længere tid, og da jeg havde stået og ventet der yderligere et kvarters tid gad jeg ikke mere. Så jeg stak hovedet ind og sagde til ham at jeg ville gå. Han skyndte sig så ud og prøvede at rede sig ud af spinaten, men det hele endte ligesom med, at han blev der for at tale med hende pigen der, og jeg gik alene hjem.
Vi talte i telefon sammen en times tid senere, hvor han var færdig med at snakke med hende pigen og var kommet hjem. Jeg havde haft det indtryk at han måske ville komme forbi mig når han var færdig, men det gjorde han altså ikke. Så jeg er egentlig i ret skidt humør idag.. og tømmermændsramt, lort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar