lørdag den 14. februar 2015

Tirsdag d. 22. April 2014

Har fået Tinder. Var på min første tinder-date her til aften.
Oprettede mig på Tinder i sidste uge, da jeg lå og var syg, og alligevel ikke havde noget bedre at foretage mig. Har bare swiped lidt, skrevet lidt frem og tilbage med nogle stykker osv. Allerede i sidste uge aftalte jeg med en fyr at vi skulle mødes på fredag, da vi ikke kunne få det passet ind tidligere. Men så her idag, mens jeg stod og lavede mad, skrev Tinderfyr2 pludselig til mig om jeg ikke helt spontant havde lyst til at mødes med ham senere. Valgte at være spontan og kastede mig ud i det. Vi mødtes ved Kongens Nytorv kl 21, hvilket egentlig var ret sent på en tirsdag aften. Vi fandt en cafe og bestilte noget at drikke. Snakken kørte egentlig okay, og han var da også en meget flink fyr, men jeg får bare super meget op i kemi, og jeg kunne ikke mærke det.
Da vi havde drukket ud, og ville forlade stedet, gik han op for at betale, mens jeg tog min jakke på. Da jeg kom op til skranken hvor han stod og talte lidt med tjeneren, vendte hun sig mod mig og sagde hvad det blev. Blev helt befippet et øjeblik, da jeg troede han havde betalt, men fik fumlet kortet frem og betalt. Har intet imod selv at betale, men er måske stadig lidt gammeldags på det punkt, at jeg synes at når en fyr invitere en ud, så betaler han da også?
Vi fulgtes tilbage til hvor min cykel stod og sagde farvel. Da jeg kom hjem lå der en besked fra ham på tinder, hvor han spurgte om han måtte få mit nummer. Eftersom jeg ikke syntes der var kemi, fortalte jeg ham at vi ikke skulle ses igen, da jeg ikke syntes der var kemi. Han svarede tilbage med at det nok var den store aldersforskel der gjorde det. Sådan noget bliver jeg godt nok stik tosset over. Kemi har intet med alder at gøre. Intet. Det er bare så typisk fyre at skulle forsvare sig selv sådan. Valgte bare at ignorere ham og blokere ham på tinder. Øv. Så første tinder date var ikke ligefrem en succes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar